SSP

 

SSP er et kriminalpræventivt samarbejde mellem skole og socialområdet i kommunen samt politiet.

Det er centralt at påpege, at SSP er en samarbejdsform og formålet er at forebygge kriminalitet og risikoadfærd hos børn og unge samt grupper af unge.

SSP-koordinatoren er tovholder for den samlede SSP-indsats i kommunen og deltager, sammen med SSP-konsulenten, i tværgående fora både internt og eksternt i kommunen. SSP- koordinatoren og SSP-konsulenten yder sparring, råd og vejledning inden for det forebyggende og kriminalitetsforebyggende arbejde og er opmærksomme på nye kriminalitetsforebyggende metoder – og hvordan de implementeres i det daglige SSP-samarbejde. 

SSP-koordinatoren og SSP-konsulenten kan kontaktes af alle som måtte have behov for sparring, råd eller vejledning i forhold til det forebyggende og kriminalitetsforebyggende arbejde, mistrivsel eller bekymringer.


GADETEAM - OPSØGENDE ARBEJDE

Gadeteamet er en gruppe af professionelle voksne, der til dagligt arbejder med børn og unge i skoler, klubber & ungdomsskole. Det vil sige, at vi i hverdagen opbygger gode og holdbare relationer til kommunens unge. Relationer, der er nyttige, når vi møder unge i gadebilledet.

Gadeteamet søger altid den positive kontakt, og aldrig med løftet pegefinger. Vi mødes på fælles præmisser, og med dialog skaber tillid.  

Gadeteamet opsøger unge, hvor de er… på gaden, på stranden, i butikscentre, til byfester, festivaler, og alle andre steder, man kan forestille sig, at unge opholder sig.  

Gadeteamet er ”lynafledere”, troværdige voksne, der ”vil” de unge. Vi lytter til problemer, råder og vejleder, støtter i svære situationer. Kort sagt. Vi er til for de unges skyld.


KONTAKT SSP

Jacob Holm Jørgensen

SSP- og Exit koordinator
Tlf.: 4735 2620
Mail: [email protected]  


Kim Gildberg
Leder af Gadeteam

Tlf.: 47 35 26 05
Mail: [email protected] 


Gadeteamet
Mail: [email protected] 
Mobil: 2348 0904. (Vi træffes på mobilen, når vi er på gaden!).